De fleste abstrakte malerier på papir har en færdig størrelse på 40 x 30 cm eller 50 x 40 cm monteret med syrefri passepartout. De sælges i webshoppen uden ramme.
Malerierne er malet med akrylmaling af kunstnerkvalitet primært fra GOLDEN. Papiret er enten syrefrit akrylpapir, akvarelpapir eller yupopapir. Der er ofte brugt kul eller andre medier til at skabe det ønskede udtryk.
Når jeg har malerierne med på udstillinger, er de indrammet i trærammer af god kvalitet. Som udgangspunkt sælger jeg ikke malerierne indrammet, da jeg synes kunden selv skal vælge, hvilken type ramme, man vil have til maleriet.